22. maj. 2017
Af Liz Rørsig
TILLYKKE: Michèle Bellaiche fylder 45 år
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
”Go’aften Danmark”-værten har fået en dejlig start på fødselsdagen.
Michèle Bellaiche bliver den 22. maj 45 år, og hun fik en rigtig dejlig start på den store dag.
- Jeg blev vækket af en hund og to glade børn, der havde stillet vækkeuret til klokken seks for at lave æg, kaffe og pandekager klar til mig, fortæller TV 2-værten til BILLED-BLADET.
Masser af familiehygge
Michèle er mor til Philip, 11, og Josephine, 15, og fødselsdagsprogrammet byder på endnu mere familiehygge.
- Dagen står ellers på træning og en løbetur ved stranden, hygge med familien, og så har jeg booket bord på den lokale restaurant i solen til familie og venner i aften, siger den glade fødselar.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!