Olivia Hillingsø fra Juleønsket fylder 13 år
Olivia Hillingsø, der imponerer i rollen som Julie i ”Juleønsket”, får uden tvivl også et ønske eller to opfyldt torsdag. Hun bliver nemlig 13 år og kan dermed kalde sig teenager.
- Jeg elsker december, fordi vi både fejrer jul og min fødselsdag, siger Olivia til BILLED-BLADET.
Den 13-årige TV-stjerne er ud af en kendt familie, for hendes faster er skuespilleren Ellen Hillingsø, og hendes farfar er den pensionerede generalløjtnant Kjeld Hillingsø. Og Olivia har drømt om at bliver skuespiller, siden hun var helt lille. Hun har stået på scenen i Eventyrteatret, og de sidste fem år har hun gået til drama på Kulturskolerne i Gentofte – pudsigt nok med Helmer Solberg, som spiller vennen Willy i ”Juleønsket”.
- Vi er også bedste venner i virkeligheden. Og vi har haft det så sjovt under optagelserne. Rigtig mange gange har vi været ved at flække af grin, når vi skulle stå og kigge hinanden i øjnene, fortæller Olivia.
BILLED-BLADET ønsker Olivia Hillingsø stort tillykke med fødselsdagen.
Se Olivia, Helmer og de andre skønne unger fra "Juleønsket" i galleriet her: