TILLYKKE: Rachel fra Årgang 0 fylder 17 år
Rachel Ellebye er allerede blevet fejret efter alle kunstens regler på sin 17-års fødselsdag. Aftenen før selve dagen havde Rachel nemlig inviteret sine venner til fest hjemme hos den familie, hun bor hos i Argentina.
Festede den halve nat
- Vi blev først færdige klokken halvfem om morgenen, og i dag skal jeg bare være sammen med familien og vennerne, fortæller et lidt søvnigt fødselsdagsbarn til BILLED-BLADET.
Hun kan også kan se frem til en bustur til hovedstaden Buenos Aires sammen med sin argentinske mor og far.
Har talt med far og mor
En lille hilsen kom der også fra mor og far hjemme i Aabenraa.
- Vi har skypet med Rachel og ønsket hende tillykke, fortæller forældrene Lars og Theresia, der også har købt lidt gaver, som Rachel får ved en senere lejlighed. Måske bliver det i forbindelse med, at TV 2 på et tidspunkt sender et filmnhold til Argentina for at lave nye optagelser med Rachel, som bliver vist i de nye afsnit af "Årgang 0", der bliver sendt til januar næste år.
- Vi fejrer dagen i London, tilføjer Lars og Theresia i højt humør, mens de er på vej til flyveren.
De har taget nogle fridage fra jobbet som henholdsvis apoteker og præst, og senere på ugen dukker Rachels storebror David også op i London, fordi han har vinterferie fra kostskolen i Birkerød.
SE BILLEDERNE: Årgang 0 gennem årene