5. feb. 2019
Af Liz Rørsig
TILLYKKE: Sådan fejrer Lene Beier og ægtemanden kobberbryllup
Lene Beier og Anders.
Foto: Martin Høien
TV 2-værten Lene Beier og Anders fejrer kærligheden og 12 et halvt år som ægtepar på romantisk vis.
Lene Beier og ægtemanden Anders kan i dag tirsdag fejre kobberbryllup. Efter hyggelig morgenmad med familien stikker parret af til Dragsholm Slot, som Lene kender gennem værtsrollen i TV 2-programmet ”En stor dag på godset”.
- Jeg har inviteret Anders på en romantisk aften. Han er lidt af et madøre, og jeg véd, at Dragsholm Slot kan byde på god mad og vin, fortæller Lene til BILLED-BLADET.
Lene Beier: Dejlig gave
- Oplevelsen er vores gave til hinanden, nemlig at vi skal være dér og have det hyggeligt sammen, tilføjer Lene, som sammen med Anders også har holdt en hyggelig fest for vennerne i kærlighedens tegn.