TILLYKKE: Ulla Terkelsen fylder 75 år
En af TV-branchens helt store personligheder fejrer fødselsdag onsdag den 15. maj.
TV 2-korrespondenten Ulla Terkelsen, som blev født i Aarhus i 1944, fylder 75 år. Med fuld power på.
- Jeg har det helt fantastisk med at fylde 75. Det er ingen alder, fastslår Ulla Terkelsen til BILLED-BLADET.
- Min fødselsdag fejrer jeg privat, fortæller dagens hovedperson, som har hele verden som sin arbejdsplads.
Nyder at være farmor
Den sprudlende historiefortæller har været ansat på TV 2 siden 1987. Hun har været korrespondent et utal af steder, heriblandt London, Washington og Kabul.
Ulla elsker livet på farten, hvor hun daglig kommer i kontakt med en masse mennesker. Samtidig nyder hun at dække kongelige begivenheder på TV 2.
- Det er et fantastisk stofområde. Vi fortæller jo om Danmarks liv gennem kongefamiliens liv, har Ulla sagt i et nyligt interview med BILLED-BLADET.
Siden 2017 har Ulla Terkelsen boet i sydfranske Cannes, hvor hun føler hun sig hjemme og kan leve det gode liv, når hun ikke står foran kameraet.
Som 24-årig blev Ulla mor til sønnen Nicholas, og hun er farmor til børnebørnene Alma og Storm. Og netop familien nyder Ulla Terkelsen at være sammen med, når hun har fri.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!