14. jan. 2021
Af Majken Munk

Tinka er blevet voksen: Josephine Højbjerg fylder 18 år

Josephine Chavarria Højbjerg
Josephine Chavarria Højbjerg
Foto: Lars H. Laursen
Josephine Chavarria Højbjerg, der bedst er kendt for sin rolle som Tinka i de to TV 2-julekalendere om nissepigen, skal fejre fødselsdagen med sine nærmeste.

Det er en stor dag for Josephine Chavarria Højbjerg. Hun fylder 18 år.

Selv om det er svært at få en fejring op at stå, har hun og familien alligevel planer for den store dag.

Familiefejring

Normalt bliver en 18-års fødselsdag gerne fejret med at stort antal gæster, men det er desværre ikke muligt i forhold til restriktionerne i forbindelse med coronavirus.

Heldigvis er Josephine Chavarria Højbjerg og familien kommet på en god måde at fejre hendes føfdselsdag på.

- Grundet covid-situationen har min familie og jeg i år valgt at booke en super dejlig lejlighed på Stay med en fantastisk udsigt over København, skriver fødselaren til BILLED-BLADET.

Stille og rolig fejring

Selv om de ikke bliver så mange fødselsdagsgæster, bliver det en hyggelig fejring.

- På grund af situationen er det jo desværre begrænset hvad man kan foretage sig, så det bliver stille og roligt med god mad og mine nærmeste, lyder det fra den 18-årige fødselar.

Josephine Chavarria Højbjerg blev et kendt ansigt i hele Danmark, da hun fik rollen som Tinka i "Tinkas juleeventyr", der blev en af de mest populære julekalendre sendt på TV 2.

Senere vendte hun tilbage til rollen i "Tinka og Kongespillet", der blev sendt på TV 2 i 2019.

Læs mere om: