16. dec. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Tinka og Kongespillet: Lasse og Tinkas egne favoritjulekalendere

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/josephine_og_lasse_iw_tsl_20191121_-_1211_1.jpg
Foto: Thomas Laursen
De to julekalenderstjerner fra "Tinka og Kongespillet" har set masser julekalendere, og nu afslører de deres egne favoritter.

Over en million følger hver aften Tinka og Lasse i ”Tinka og Kongespillet” på TV 2.

Den er en selvstændig fortsættelse af ”Tinkas Juleeventyr” fra 2017, og der er uden tvivl mange, der har de to julekalendere højt på listen over deres favoritjulekalendere.

Julekalenderfans

Årets to store julekalenderstjerner, 16-årige Josephine Højbjerg og 17-årige Albert Rosin Harson, har begge set mange julekalendere, og nu afslører de, hvilke de bedst kan lide.

- Min yndlingsjulekalender er ”Jul i Valhal”. Den har jeg altid syntes var virkelig god. Jeg har den på DVD og ser den så tit, jeg kan, fortæller Josephine Højbjerg.

”Jul i Valhal” blev sendt første gang i 2005 og var den mest sete familiejulekalender i 00’erne.

Alberts tre favoritter

- Jeg bliver nødt til at nævne tre: ”Absalons Hemmelighed”, ”Pagten” og ”Jul i Valhal”. De tre ramte mig godt, fortæller Albert Harson Rosin, der er en ægte julekalender-fan.

- Det er en rimelig stærk tradition at se julekalender i Danmark, og den er jeg fulgt med på. Jeg tror, jeg kender de fleste julekalendere.

"Absalons Hemmelighed" blev sendt første gang i 2006, mens "Pagten" er fra 2009.

Læs mere om: