Tinka-stjerne er blevet far igen
Den sidste sommermåned var netop begyndt, da skuespilleren Christian Tafdrup og kæresten Natalie kunne byde deres lille datter velkommen til verden. Pigen, der har fået navnet Edie Toro Tafdrup, så dagens lys den 2. august, skriver Christian Tafdrup på Instagram, og BILLED-BLADET har fået lov til at bringe den glædelige nyhed.
- I går kom vores lille pige til verden. Edie Toro Tafdrup. Vi er så lykkelige, skriver Christian Tafdrup til billedet.
Cleo er blevet storesøster
Christian Tafdrup og kæresten Natalie har i forvejen datteren Cleo på fire år. Tidligere på året fortalte den 42-årige skuespiller til BILLED-BLADET, hvor skønt det er at udvide familien med endnu en lille en.
- Vi er meget glade, og det er virkelig dejligt at kunne give sin datter en lillesøster, fortalte Christian Tafdrup dengang.
Christian Tafdrup havde rollen som den onde og magtbegærlige prins Fileas i den populære julekalender om halvnissen Tinka.