4. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Tinka-stjernen Ellen Hillingsø: Her er hendes private kærlighed

Ellen Hillingsø som Ingi i "Tinka og Sjælens spejl".
Ellen Hillingsø som Ingi i "Tinka og Sjælens spejl".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Skuespilleren Ellen Hillingsø, der kan opleves som den onde Ingi i ”Tinka og Sjælens spejl”, har været gift i mange år.

Der er ikke meget smil og sødme over Ellen Hillingsøs karakter i TV 2-julekelanderen ”Tinka og Sjælens spejl”.

Her spiller hun rollen som Ingi, der er halvt menneske og halv trold, og som sidder indespærret i Ensomhedens Tårn.

Den onde Ingi har ingen at dele livet med, men det har skuespilleren bag rollen heldigvis i det virkelige liv.

Ellen Hillingsø har i 22 år været gift med Christoffer Castenskiold.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho4051x.jpg
Foto: Martin Høien

Har to dejlige børn

Parret ses sjældent på den røde løber, men ægtemanden er ofte med til kongelige begivenheder. Herover ses de til prins Gustavs bryllup i Berleburg tidligere på året.

Christoffer Castenskiold arbejder til daglig som direktør i virksomheden XO, der leverer grafiske løsninger. Han har tidligere været marketingdirektør i Saxo Bank.

55-årige Ellen Hillingsø giftede sig med sin store kærlighed i år 2000, og sammen har de to dejlige børn, 18-årige Anna og 19-årige Thomas. Familien bor i Hellerup.

”Tinka og Sjælens spejl” kan ses hver dag i december på TV 2 og TV 2 Play.

Læs mere om: