Tommy Kenter starter til dans hos Anne Laxholm
Tommy Kenter havde opbakning fra ekskonen Ann-Mari Max Hansen, som han har datteren Sarah med. De er også morforældre til Malou.
- Malou skal følge Marianne og mig, lige til vi ryger hjem. Jeg har forberedt hende på, at vi kan blive stemt hjem, så hun ikke får et chok, fortalte Tommy om barnebarnet, der havde en veninde med.
Tommy er blevet så bidt af at danse, at han gerne vil forsætte efter "Vild med dans".
- Jeg har faktisk spurgt Anne Laxholm, om jeg kan gå til dans hos hende. Hun har et danseinstitut i Hørsholm tæt på Nærum, hvor jeg bor. Jeg ville helst gå hos Marianne, men det er lidt langt væk at tage til Aarhus. Hun har heller ikke singlehold, men kun hold for ægtepar! Jeg kunne godt tænke mig at snuse lidt mere til dansen, for jeg synes, det er en dejlig sportsgren.