2. okt. 2022
Af Liz Rørsig

Toppen af poppens Maximillian: Fra ung ballademager til kæmpe musikstjerne

Maximillian.
Maximillian.
Foto: Lars H. Laursen
Maximillian har altid været opslugt af musikken, men som teenager stod passionen på pause.

Maximillian er i centrum i det fjerde program af TV 2’s “Toppen af poppen”, hvor Martin Brygmann, Steen Jørgensen, Kira Skov, Nicklas Sahl, Iris Gold og Soleima skal fortolke den 23-årige musikers sange.

Maximillian har haft en kometagtig karriere og oplever stor succes ikke blot herhjemme, men på verdensplan.

At være med i “Toppen af poppen” har også været en fantastisk oplevelse.

– Min dag var fuld af følelser og tårer. Det var et særligt øjeblik, da Nicklas Sahl sang nummeret “Too Young”, som vi har skrevet sammen, og den sang betyder meget for mig, fortæller Maximillian til BILLED-BLADET.

Den talentfulde sanger og sangskriver har, siden han var tre år, været optaget af musik og stod dengang i køkkenet med en træske som mikrofon og sang løs.

– I starten af teenageårene stoppede jeg med at synge, fordi jeg var en lorteunge, men jeg fandt passionen igen, da jeg var 16 eller 17 år og kom på efterskole og sang, forklarer musikeren. Især det at skrive sangteksterne har været en ventil og en god mulighed for at skrive om sine følelser for Maximillian.

Læs mere om: