7. jun. 2024
Af Helle Skram de Fries

Tre Badehotellet-stjerner i skarp konkurrence

Holdet fra TV 2-serien "Badehotellet".
Holdet fra TV 2-serien "Badehotellet".
Foto: TV 2
Hele tre skuespillere fra den populære TV 2-serie er med i afstemning om en helt særlig pris.

Otte kendte og populære skuespillere er på listen over årets kandidater til at modtage den ærefulde pris "Teaterflisen".

Blandt de otte nominerede er der tre skuespillere fra den populære og netop afsluttede tv-serie ”Badehotellet”.

Det er Anette Støvelbæk, der havde rollen som fru Frigh.

Anette Støvelbæk.
Anette Støvelbæk.
Foto: Mikael Rieck.

Bjarne Henriksen, der spillede fru Frighs mand, Otto Frigh.

Bjarne Henriksen.
Bjarne Henriksen.
Foto: Hanne Juul.

og Ena Spottag., der spillede rollen som kokkepigen Martha.

Ena Spottag.
Ena Spottag.
Foto: Lars Horn.

Vinderen bliver nummer 27, der får sin helt egen flise på ”Walk of Fame” på Frederiksberg Allé. En granitflise med en bronzekarikatur af vinderen - samt 10.000 kroner.

De øvrige navne, der kan stemmes på er Jytte Abildstrøm, Frederik Cilius, Malene Schwartz, Esben Smed og Dar Salim.

Danskerne bestemmer

En jury vælger de nominerede, men det er danskerne, der bestemmer, hvem af de nominerede, der skal tildeles flisen ved at stemme på www.Teaterflisen.dk.

Hvem, der bliver den heldige vinder af Teaterflisen 2024, afsløres ved en festlig begivenhed på Frederiksberg Allé den 30. august kl. 15 – 17, hvor alle er velkomne.

Formålet med Teaterflisen er at anerkende en skuespiller for en særlig markant kunstnerisk og gennemslagskraftig indsats inden for dansk teater, revy, musikteater samt film- og tv-skuespil.

Sidste år blev Teaterflisen tildelt Lise Baastrup.

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien.

Flisen blev første gang uddelt i 1997, og snart er der 27 fliser med kendte skuespilleres kontrafej, man kan betræde på Frederiksberg Allé.

Læs mere om: