26. jul. 2022
Af Marie Krakau

Troede hun fik den sidste rose men blev fravalgt: Sådan går det Mette i dag

Mette i "Bachelor"
Mette i "Bachelor"
Foto: Lotta Lemche / TV 2
I "Bachelor: Efter den sidste rose" fortæller Mette, hvordan det går i dag efter hun ikke fik Kaspers sidste rose.

"Ked af det", "indebrændt" og "skuffet" sådan beskriver Mette Sommer følelserne hun forlod Kasper med, da han ikke gav hende sin sidste rose i "Bachelor"-finalen.

Mette sætter i programmet "Bachelor: Efter den sidste rose" ord på, hvordan hun havde det, da hun blev fravalgt af bacheloren Kasper Skak, der valgte at give hans sidste rose til Helena.

- Da jeg står i det, der er jeg helt sikker på, at det er mig, fortæller Mette om hendes og Kaspers sidste scene sammen, hvor han skal afsløre sit endelige valg.

Hun uddyber og forklarer, hvordan hun var sikker på, at Kasper efter at have afvist hende ville sige, at det var en joke. Men sådan var det ikke.

Mette udviklede i programmet større og større følelser for Kasper, og hun lægger ikke skjul på, at hun efterfølgende har prøvet at få Kasper på afstand. Hun håber dog nu hvor programmet er forbi, at kontakten til ham vil blive nemmere.

Sådan går det med kærligheden

Mette fandt ikke kærligheden i Caribien, hvor "Bachelor" blev optaget, men da hun kom hjem, har hun fundet den i Danmark.

Det afslører hun ligeledes i "Bachelor: Efter den sidste rose" til vært Petra Nagel.

- Jeg ser en, og det er rigtig dejligt, og så må vi jo se, hvor det bærer hen, siger Mette med et smil.

Mette fortæller, at hun igennem "Bachelor" er blevet bedre til at dele ud af sine følelser til sin partner og bl.a. fortælle ham, at han er dejlig.

Læs mere om: