Trusler, ukvemsord og beskyldninger: Rasmus Tantholdt siger fra
TV 2’s korrespondent Rasmus Tantholdt bliver sendt til verdens brændpunkter for at dække begivenheder.
For tiden er han i Israel, hvor han rapportere om konflikten mellem Israel og terrororganisationen Hamas.
Det er ikke første gang, at Rasmus Tantholdt er i Mellemøsten for at afdække konflikter.
Han sætter i et opslag på sin Instagram ord på, at der er noget, han oplever, hver gang han dækker en konflikt i netop det område.
Det er, at han møder kritik.
Faktisk er det så grelt, at han også oplever at få tilsendt trusler, ukvemsord og beskyldninger om, at det han meddeler i sine indslag er løgn.
Det vil han ifølge B.T. ikke finde sig i mere.
Han er nemlig nødt til at sige fra over for dem, der ikke kritiserer hans journalistik, men kritik, der går på hans person.
- Jeg sætter grænsen ved trusler mod mig, ukvemsord og folk, der beskylder mig for at lyve uden at kunne dokumentere det. Og dem blokerer jeg, så snart jeg ser det, fortæller han til avisen.
I sit skriv på Instagram kommer han også ind på, at han i sådanne konflikter altid vil være på de civiles side.
Tidligere på året har Rasmus Tantholdt rejst i pendulfart mellem Danmark og Ukraine, for at afdække krigen i landet.