30. dec. 2017
Af Ulrik Ulriksen

TV 2 afslører: Det skal der ske med Årgang 0 når børnene fylder 18

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/171592_2_1.jpg
Foto: TV 2
Årgang 0-serien, som seerne kender den, kommer til at slutte, når hovedpersonerne Rachel, Stephanie og Christian fylder 18 år i løbet af 2018. Det skriver TV2.dk.

De nye afsnit af succes-serien "Årgang 0" er lige om hjørnet. Men ifølge folkene bag tv-formatet lakker det mod enden for programmet, der har fulgt de tre - nu unge - mennesker siden de blev født i år 2000 . I hvert fald i det format, vi har lært at kende og elske serien i.

I år 2018 fylder de tre hovedpersoner nemlig alle tre 18 år og Rachel fra Aabenraa, Stephanie fra Slagelse og Christian fra Aarhus træder for alvor ind i de voksnes rækker. Og det får konsekvenser for TV-arbejdet.

Måske ny aftale med børnene fra Årgang 0

- Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at "Årgang 0"-serien, som vi kender den, kommer til at slutte, når de unge er fyldt 18 år, afslører instruktør og tilrettelægger Anne Hjort til tv2.dk.

Det betyder ifølge Anne Hjort, at hvis man vil opleve Rachel og Stephanie samt Christian i flere sæsoner, så skal der for det første laves en ny aftale med dem.

Planer om ekstra programmer

Heldigvis er der planer om et par ekstra programmer, der skal laves med det overskydende råmateriale fra de seneste mange års arbejde. Det er ifølge TV2.dk meningen, at hvert program skal have én hovedperson ad gangen. Det filmiske udtryk og dermed formatet vil være nyt i disse produktioner.

Indtil videre kan vi dog glæde os til det første af de nye Årgang 0-afsnit, som vises på TV2 tirsdag den 2. januar. Og alt tyder på, at optagelserne til Rachel, Stephanie og Christians fornemme Årgang 0-finale er i fuld gang med tre 18-års fødselsdage som højdepunkter.

GALLERI: Årgang 0 (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: