TV 2 News-vært Astrid Berg stopper på tv: Det skal hun nu
For Astrid Berg venter der snart nye udfordringer.
Ifølge B.T. stopper hun med at være vært på TV 2 News for at prøve kræfter hos en konkurrerende kanal.
Stopper på News
Astrid Berg, der har dækket både morgen-, eftermiddags- og aftenfladen på TV 2 News, lægger nu tv-værtstjansen på hylden.
Hun har valgt at stoppe på TV 2 News, hvor hun blandt andet har haft succes med at være vært på programmer som ”Presselogen” og ”Verden ifølge Trump”.
Hendes fremtid er allerede planlagt, da hun vender tilbage til DR, hvor hun frem til 2015 var vært på DR2 Deadline.
I radioen
TV-mediet skifter hun ud med radio. Hun skal nemlig være vært på P1 Orientering til stor glæde for radiokanalen.
- Værterne på Orientering skal være stærke journalister og mestre det kritiske interview. De skal være nærværende og engagerede, uhøjtidelige og kompromisløse. Det er det, der karakteriserer Orientering, og det er derfor Astrid Berg er den helt rette til at tage over, siger chef for P1, Nikolai Thyssen i DR's pressemeddelelse.
Hun skal overtage pladsen fra radioværten Karin Axelsson, der skifter til Politiken.