TV 2-profiler gift nytårsaften: Sunnvá og Martin festede på Færøerne
Færøske Sunnvá og Martin, græd af glæde, da de for lidt over et år siden blev kåret som vindere af TV 2’s ”Nybyggerne” i live-finalen.
- Jeg kan knap nok få vejret. Jeg er fuldstændig i chok. Det havde jeg slet ikke forventet, lød det stakåndet fra færøske Sunnvá under live-finalen i Silkeborg.
Sunnvá og Martin er blevet gift
Nu kan Sunnvá og Martin byde på endnu mere glæde, for parret har netop fortalt hele verden, at de er blevet gift.
Sunnvá og Martin er blevet gift på Færøerne i den smukke Funningur Kirke.
Sunnvá fortæller om den store kærlighedsfest via sin officielle Instagram-profil med over 34.000 følgere.
På opslaget kan man se, at bruden ser helt fantastisk ud, og at gommen som følge heraf ser mere end almindelig tilfreds ud med tilværelsen.
Friede før finalen
Martin friede faktisk før Nybyggerne-finalen i november 2020.
Han havde inviteret sin elskede på et romantisk surprise-ophold på Kokkedal Slot, og den på daværende tidspunkt 32-årige Mærsk-skibsfører faldt på knæ i restauranten.
Det var dog ikke en helt spontan handling, forklarede Martin, som havde haft ringen liggende længe.