28. okt. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

TV-parret Jonas Dahl Grue og Victoria Lundager tager stort skridt

Jonas Dahl Grue med kæresten Victoria Lundager.
Jonas Dahl Grue med kæresten Victoria Lundager.
Foto: Hanne Juul
Jonas Dahl Grue og Victoria Lundager, der er kendt fra "Bachelor" og "Bachelorette", er klar til et nyt kapitel i parforholdet.

TV-parret Victoria Lundager og Jonas Dahl Grue rejste begge mod varmere himmelstrøg for at finde kærligheden i TV 2-programmerne ”Bachelor” og ”Bachelorette”.

Det lykkedes dog ikke, men i december sidste år kunne de afsløre, at de havde fundet sammen og var blevet kærester.

Og det lader til, at det går ganske godt for kendisparret, som har valgt at tage et stort skridt. Det afslører Victoria Lundager og Jonas Dahl Grue til HER&NU.

– Vi flytter sammen i starten af januar eller februar, fortæller hun.

Men hvor parret flytter hen, er dog stadig ikke helt fastlagt, fortæller de.

– Vi er lige ved at finde ud af alt det praktiske. Skal det være hos Victoria eller mig, eller skal vi forsøge at købe noget? Men vi har taget en beslutning om, at det skal ske på den ene eller anden måde, lyder det fra Jonas, der glæder sig til, at de skal flytte sammen og tage hul på et nyt kapitel.

Foruden at være med i "Bachelorette" er Jonas Dahl Grue også kendt for sine evner som konditor. Dem viser han jævnligt frem "Go' morgen Danmark". For nylig udgav han bogen "Bolle med ost" sammen med sin bror, der er tidligere deltager i "Den store bagedyst".

Læs mere om: