TV-vært med i Vild med dans
Skærm-erfaring har han masser af, men det bliver noget helt nyt for Christian Müller Bækgaard at skulle svæve henover dansegulvet.
Men det bliver sportsværtens virkelighed, for til september starter han på sit ”Vild med dans”-eventyr.
Det bekræfter TV 2 overfor BILLED-BLADET.
Ikke god til at danse
TV-værten glæder sig, men erkender, at han ikke er en ørn på dansegulvet.
- Jeg glæder mig til at lære det og have en fest. Jeg er ikke ret god til at danse, men jeg kan godt lide det. Og når man når langt ud på natten til et bryllup, så synes man jo selv, at det går rimelig godt, siger han til tv2.dk.
På hjemmefronten kan Christian Müller Bækgaard nok regne med sms-stemmer fra fruen Luise, mens parrets to børn, Carl Christian på fire og lille Esther Isolde på bare ét år, er for små til at stemme.
På barsel
Christian Bækgaard er et udpræget familiemenneske.
- At blive far er det bedste, der er sket, Det har gjort mig til et fuldendt menneske, fortalte Christian Bækgaard til BILLED-BLADET i december 2016.
Kun 14 dage efter Esther Isolde var født, tog Christian Müller Bækgaard til Rio, hvor han dækkede OL sammen med blandt andre Rasmus Tantholdt.
Så i foråret tog Christian Bækgaard to måneders barsel med sin lille datter.
Vild med Louise
Christian Müller Bækgaard er uddannet journalist på Syddansk Universitet i Odense – og det var netop i Odense, han mødte sin Louise.
I dag bor parret med deres to børn på Østerbro i København.