TV-værten Mattias Hundebøll holdt havebryllup
- Vi valgte at få foretaget selve vielsen nu, så holder vi stort bryllup senere, fortæller værten på TV2-programmet ”Sæt pris på dit hjem”, Mattias Hundebøll. I 2013 deltog han i "Vild med dans" sammen med danser Mie Moltke.
Lørdag den 19. juni sagde han og kæresten, Marie Hein Plum, ja til hinanden hjemme i haven i Gentofte.
- Det var rigtig fint og meget afslappet. Der kom en fra rådhuset og viede os, og så var der familien og nogle venner, men det var skam både smukt og romantisk.
Men vi holdet stort bryllup senere, når vores søn Carl-Egon er blevet lidt større og kan blive passet i længere tid, så vi kan feste til den lyse morgen, fortæller Mattias Hundebøll til BILLED-BLADET.
Vind drømmerejse – deltag gratis
Mattias Hundebøll friede over spisebordet
Marie Hein Plum og Mattias Hundebøll blev 26. oktober forældre til lille Carl-Egon, og det er både skønt og hårdt at have en baby. Derfor blev Mattias Hundebølls frieri også lidt anderledes, end han havde forestillet sig.
- Det var svært at finde det rigtige tidspunkt, så jeg endte med at fri hen over spisebordet og spaghetti bolognesen.
Foreløbig er Marie Hein Plum på barsel, men skal til august tilbage til Ugebrevet A4, hvor hun er i praktik som journalist.
- Og så tager jeg tre måneders barsel, inden jeg skal lave TV igen, fortæller Matttias Hundebøll.
På bryllupsrejse i folkevognsrugbrød
Bryllupsrejsen er planlagt og finder sted i midten af næste måned.
- Vi har lejet et folkevognsrugbrød, som vi kan bo i, og så skal vi køre rundt i Frankrig, Schweiz og Italien i fire uger. Det bliver herligt – bare os tre, Marie, Carl-Egon og mig, lyder det fra den nygifte TV-vært.
Både Marie og Mattias har beholdt deres eget efternavn og sat den andens bagefter.
Så nu er ægteparrets navne: Mattias Hundebøll Plum og min Marie Hein Plum Hundebøll
LÆS MERE: Mattias Hundebøll fik sit livs chok: Gravid kæreste involveret i trafikulykke