Tvillingerne Anders og Phillip sagde egentlig nej: Sådan endte de alligevel i Linde på Langeland
Sofie Linde og Joakim Ingversen har påtaget sig noget af en mundfuld med renoveringen af sommerhuset Vennely.
En proces som er dokumenteret på kamera.
Det er dog langt fra alting parret selv kan ordne, derfor får de blandt andre hjælp af tvillinger Anders og Phillip, som er tømrere.
Til at starte med ønskede de og ikke at være en del af ”Linde på Langeland”. Det skriver TV 2.
Sofie Linde og Joakim Ingversen kendte de to tvillinger, fordi de tidligere har gjort brug af deres evner.
Det var derfor også dem, de hev fat i, da de skulle renovere sommerhuset i Snøde på Langeland.
Anders og Phillip Gehl Larsen var indstillet på at hjælpe parret, men det med tv-programmet havde de ikke den store interesse i.
- Vi ville jo rigtig gerne hjælpe dem med at sætte huset i stand, men vi ville være bag ved kameraet i kulissen, fortæller Anders Gehl Larsen til TV 2.
Da de første optagelser begyndte, fik de to tømrere alligevel en mikrofon på, og således blev det en naturlig ting at medvirke i programmet.
Set i bakspejlet er de rigtig glade for, at de endte med at være en del af ”Linde på Langeland”, for tv-produktionsdelen af noget af det hyggeligste ved jobbet, mener de.
- Vi er virkelig glade for, at vi er med. For når man er på Langeland, så er det som at være en del af en stor familie, og vi hygger os virkelig med alle de skønne mennesker dernede, fortæller Philip Gehl Larsen.
Når de to tvillinger ikke renoverer sommerhus for Sofie Linde, ordner de en lang række opgaver igennem deres fælles tømrervirksomhed.