Ulla Terkelsen braser i gråd for åben skærm: Det er så synd

Ulla Terkelsen har i løbet af sin lange og imponerende karriere som journalist og korrespondent set mangt og meget.

Hun har både talt med mennesker med hårde skæbner, og set med egne øjne, hvordan livet kan ændre sig til det værre på foruroligende kort tid.

Men trods sin store erfaring i at navigere i fremmede lande og møde svære menneskeskæbner, kan den garvede journalist naturligvis fortsat blive påvirket af de ting, hun oplever på sine rejser.

Det var også tilfældet, da hun sammen med Peter Ingemann rejste rundt i Europa i forbindelse med deres programrække "Ulla & Ingemann".

Ét af deres stop på vejen er Litauen, og her kommer makkerparret helt tæt på nogle af de skæbner, der er påvirket af Ruslands invasion af Ukraine.

I en parkeringskælder holder en paramilitær organisation, der har til formål at beskytte Litauen, til huse, og her har Ulla Terkelsen og Peter Ingemann fået lov til at komme med og overvære en træningssession.

Siden begyndelsen af krigen i Ukraine er tilslutningen til den statsstøttende organisation "Rifflemens Union" steget voldsomt, og selv landets premiereminister har meldt sig ind.

Landets indbyggere tager nemlig truslen fra Rusland yderst alvorligt, og den alvor får Ulla Terkelsen og Peter Ingemann at mærke i parkeringskælderen.

"Det er så synd"

Under deres besøg i parkeringskælderen, får Ulla og Peter mulighed for at tale med ét af medlemmerne, en kvinde ved navn Valdone.

- Jeg vil gerne vide, hvad jeg skal gøre, når dagen kommer. Vi er tæt på Rusland, og man ved aldrig, hvad der kunne ske med vores land, lyder det fra Valdone, som er iført en uniform.

En tydeligt påvirket Ulla Terkelsen svarer kvinden, med stor respekt for hendes indsats:

- Litauens historie er tragisk. I har ofte været besat af andre magter. Det vil I ikke opleve igen.

- Aldrig igen, lyder det fra kvinden, som midt i den svære samtale har overskud til et smil.

Efter kvinden går tilbage til sin træning, bliver Ulla Terkelsen endnu mere påvirket af hele situationen.

- Jeg kommer helt til at tude, når jeg er her, siger en grådkvalt Ulla Terkelsen til Peter Ingemann, som er forstående overfor hendes reaktion:

- Det er da også rørende. De har oldeforældre, der er blevet tvangsflyttet af Stalin, lyder det fra Peter Ingemann, mens en bevæget Ulla Terkelsen med tørklædet for munden får fremstammet:

- Det er så synd, at de skal være bange igen.