15. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Valdes Jul-stjernen Ulver Skuli Abildgaard tog en stor beslutning, der har ændret hans liv

Ulver Skuli Abildgaard.
Ulver Skuli Abildgaard.
Foto: Kaspar Wenstrup
Skuespilleren Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar i ”Valdes Jul”, har fået meget mere tid til familien.

Ulver Skuli Abildgaard er egentligt gået på pension, men alligevel kunne han ikke sige nej, da han blev tilbudt rollen som morfar Jens i ”Valdes Jul” på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-12/foto-carsten-andersen_tv-2-3.jpg
Ulver Skuli Abildgaard i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2

Julekalenderen er dog også det eneste skuespiljob, han har lavet i år.

- Jeg har lavet teater i 40 år, og så fandt jeg ud af, at jeg egentligt ikke behøvede at arbejde mere, fortæller Ulver til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Så jeg har valgt at gå på pension og kun sige ja til de opgaver, jeg har lyst til.

Den 68-årige skuespiller nyder, at han har fået mere tid til familien, efter han har droslet ned for arbejdet.

- Jeg har simpelthen så meget tid nu og har fået en frihed, jeg ikke havde før, siger Ulver og tilføjer:

- Jeg har altid troet, at jeg var sådan en skuespiller, der sagde ”jeg går aldrig på pension”, men så kom tanken lige så stille til mig om, at det kunne være fedt ikke at lave noget!

Gennem sin karriere har Ulver medvirket i tv-serier som ”Landsbyen”, ”Bryggeren”, ”Hjem til fem”, ”Badehotellet” og ”Sommerdahl”.

Privat er han gift med Inger, som er pensioneret journalist. Parret har været sammen siden 1981 og har tre voksne børn på 32, 37 og 42.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-12/20231113-wen-valdes-jul-542.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: