Læs også
Ærlige Andreas Nyholm: Derfor blev jeg skilt
Andreas Nyholms sommer bliver noget anderledes i år, efter at han og hustruen Cecilie for nylig er blevet skilt. Sammen har de to børn på fem og syv år.
Ferieplanerne for TV 2’s vejrvært byder på sommerhusbesøg med børnene, heriblandt i eget af slagsen i Rørvig, hvis vejret arter sig. Sommerhuset har familien haft glæde af i mange år, men nu skal det sælges.
– Vi havde tænkt os at sætte sommerhuset til salg under alle omstændigheder, for børnene er blevet så store nu, fortæller Andreas Nyholm til BILLED-BLADET og forklarer, at det med snart to skolebørn med forskellige fritidsaktiviteter er svært at komme til Rørvig så ofte som tidligere.
– Vi har heldigvis haft glæde af sommerhuset og brugt det rigtigt meget, fastslår vejrværten.