Victor Lander fra LEGO Masters: Derfor var det særligt at møde Søren
Den 27-årige komiker Victor Lander er vært på ”LEGO Masters”.
Det har været en stor oplevelse for ham, som han har moret sig meget med. For ham – ligesom mange af deltagerne – var det en stor ære at møde Søren Dyrhøj, der er dommer i programmet.
En fornøjelse
Det var meget særligt for Victor Lander at få lov at møde Søren Dyrhøj, der er dommer i TV 2-programmet.
Søren Dyrhøj har de seneste årtier designet nogle af de største Lego-succeser i nyere tid, og netop derfor var det et ret vildt møde for Victor Lander.
- Det var en fornøjelse at møde Søren. Han har jo lavet alt mulig sindssygt: Harry Potter-slottet, Star Wars-Lego, siger Victor Lander til BILLED-BLADET.
Leget med Lego
Før optagelserne til ”LEGO Masters” havde Victor Lander ikke mødt Søren Dyrhøj.
Eller på en måde havde han alligevel, fordi Victor Lander har leget med noget af det Lego, som Søren Dyrhøj har stået bag.
- Jeg havde ikke mødt Søren andet end i ånden, hvis man kan sige det. Det har vi jo, for på en eller anden måde kan man godt sige, at vi har mødt hinanden i det, han har lavet. Han har på mange måder været med til at skabe min barndom med de der Harry Potter-sæt, som jeg legede med, siger Victor Lander.
I denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden nu, kan du læse det store interview med Victor Lander.