7. maj. 2014
Af Preben Petersen
VIDEO: Cecilie Beck fik sin mand hjem fra Bagdad
Vinderen af prisen for Årets Kvindelige Nyhedsvært fejrede sejren sammen med sin savnede Rasmus Tantholdt.
Det var en lykkelig Cecilie Beck, der stillede op til interview med BILLED-BLADET efter at læserne havde kåret hende til Årets Kvindelige Nyhedsvært ved BILLED-BLADETs store gallafest på d'Angleterre
- Man bliver så glad helt ind i sjælen over at der er nogle, der sætter pris på det, man laver, sagde Cecilie Beck, der aldrig tidligere har prøvet at vinde en pris.
Den smukke nyhedsvært havde også en anden grund til at være lykkelig ved festen på d'Angleterre i København.
- Jeg skal fejre det med min mand, som jeg fik hjem fra Bagdad i går. Og så tror jeg ikke, at vi skal så sent hjem, for vi har også nogle børn, vi gerne vil være sammen med i morgen, sagde Cecilie Beck.