4. maj. 2014
Af Preben Petersen
VIDEO: Superglad Lene Beier kunne ikke holde tårerne tilbage
Det var overvældende for den følsomme TV 2 Fri-vært Lene Beier at blive hyldet af BILLED-BLADETs læsere.
BILLED-BLADETs læsere er vilde med den ligefremme og sympatiske vært Lene Beier fra TV 2 Fri. Derfor vandt hun afstemningen om at blive Årets Stjerneskud ved BILLED-BLADETs store galla på d'Angleterre i København.
På scenen kunne gæsterne se, hvor glad og følelsesmæssigt overvældet Lene Beier var, da hun takkede kollegerne, BILLED-BLADETs læsere og ikke mindst hendes mand Anders, der altid har troet på hendes evner som TV-vært.
Da BILLED-BLADET efterfølgende interviewede hende, kunne hun heller ikke skjule sin glæde og taknemmelighed over den store ære.
- Sidste år sagde jeg til Anders, at jeg ville ønske at det blev mig en dag. Så var han bare sød og sagde: "Det gør det, Lene", fortalte Lene Beier, mens tårerne overmandede hende igen.