17. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Vidste du det? Fru Fjeldsøs kendte mand har også været med i Badehotellet

Fru Fjeldsø i "Badehotellet".
Fru Fjeldsø i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Birthe Neumann, som spiller fru Fjeldsø i ”Badehotellet”, har arbejdet sammen med sin kendte mand i TV 2-serien.

I 10 år har Birthe Neumann underholdt danskerne med sit portræt af den skrappe fru Fjeldsø i ”Badehotellet”.

Karakteren er søster til Lydia, mor til Adam og har været enke i mange år.

I serien leder fru Fjeldsø ikke efter en at dele livet med, men i det virkelige liv har Birthe Neumann for længst fundet den store kærlighed.

Den 76-årige skuespiller er gift med en anden kendt skuespiller, som også har været med i ”Badehotellet”.

Birthe Neumann er nemlig gift med 88-årige Paul Hüttel, som hun har datteren Stine med. I 2024 kan de fejre 50-års bryllupsdag.

Her ses skuespillerparret, da de var på den røde løber sammen tilbage i 2021.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-12/_han7726-1.jpg
Ægteparret Birthe Neumann og Paul Hüttel i 2021.
Foto: Hanne Juul

Birthe Neumanns ægtemand, Paul Hüttel, dukkede op i ”Badehotellet” i sæson 4 i 2017.

Her spillede han rollen som lægen Hans Henrik Ploug, der var gæst på hotellet.

Paul Hüttels karakter charmede sig ind på de to søstre og endte med at gifte sig med fru Fjeldsøs søster, Lydia. Han døde dog kort efter, at de var blevet gift.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-12/_72a0419.jpg
Fru Fjeldsø, doktor Ploug og Lydia i sæson 4 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Skuespilleren Paul Hüttel er også kendt for rollen som Herbert Schmidt i tv-serien ”Matador” og for at spille Gyldengrød i de populære ”Pyrus”-julekalendere.

Læs mere om: