VILD MED DANS: Bedste venner kom i omdans
Det var de store følelsers aften her midvejs i sæsonen på "Vild med dans".
Jakob Fauerby blev far til en lille pige 6 timer inden showstart, så han nåede lige frem og danse slowfox med Silas Holst.
Og de to bedste venner Mikkel Kessler og Michael Maze kom i omdans mod hinanden.
Tredje gang var ikke lykkens gang
For Mikkel Kessler og Mille Funk var det den første omdans, og Mikkel gik virkelig til opgaven med topbokser attitude. Han var fokuseret på at knockoute sin bedste ven... og det gjorde han. For Michael Maze var det tredje gang i omdans, og det blev ikke lykkens gang. Han og Mie Martha Moltke måtte forlade gulvet for sidste gang efter deres cha-cha-cha.
Umut var bundprop igen
Umut og Jenna måtte atter lide, den tort det er, at få de dårligste dommerkarakterer, til gengæld kunne Umut trøstespise lidt flæsk med lommeuld ude hos Sarah Grünewald. Og TV-kokken kunne glæde sig over, at seerne atter stemte ham videre.
I den modsatte ende lå Coco og Morten, hvis forrygende og tempofyldte quickstep fik dommerne til at hive de høje karakterer frem, hvilket gav parret en fortjent førsteplads foran Christopher og Karina samt den nybagte far Jakob og Silas.
På fredag ryger ingen par ud, så alle er sikret mindst to danse mere.