Vild med dans-stjerne er blevet gift: Se hendes kendte hustru
Den 34-årige sangerinde Freja Kirk får sin debut på dansegulvet til "Vild med dans"-premieren i aften med partneren Claudia Rex.
Hun kan glæde sig over, at hun får opbakning i studiet af sin nybagte hustru.
I weekenden blev sangerinden nemlig gift i Italien med sin store kærlighed, Sus Wilkins.
- Jeg svæver på en lyserød sky! Det var magisk, vi holdt fire dages bryllup i Toscana, og det gik over al forventning, fortalte en glad Sus Wilkins, da hun ankom på den røde løber.
32-årige Sus Wilkins er en dansk skuespiller og tidligere danser, og hun var for nogle år siden dommer i TV 2-programmet ”Danmark har talent”.
Nu glæder hun sig til at se hustruen Freja Kirk danse.
- Vi kom først hjem i onsdags. Jeg er så nervøs og glæder mig til at se hende, lød det med et smil.
En glad Sus Wilkins viste sin flotte og meget specielle guld-vielsesring frem.