Vild med dans-stjernen Laila Friis-Salling er blevet gift: Se hendes smukke brudekjole
Det var svært at afgøre, hvad der strålede mest, solen eller brudeparret.
Strålende glade var både brud og brudgom nemlig, da de efter den romantiske, udendørs vielse ved Kragerup Gods kunne kalde sig mand og kone.
37-årige Laila Friis-Salling var i en drøm af en brudekjole kreeret af Lasse Spangenberg.
Kjolen er i silkeduchessé og silkeorganza med en asymmetrisk krave, der er draperet over venstre skulder.
Bag på kjolen er to wienerlæg og en høj slids på det venstre ben.
En anden fin detalje er de silkebetrukne knapper ned af ryggen samt et langt slør med en bred bort af fransk blonde.
Rørt over det smukke syn
Brudgommen Mads Madsen havde naturligvis ikke set den flotte kjole før selve dagen og var tydeligt rørt over det smukke syn.
Selv om det smukke par sagde ja til hinanden i det fri, er der tale om en kirkelig vielse.
- Min mors fætter, der er præst, viede os, forklarer Laila Friis-Salling til BILLED-BLADET.
Børnene med til bryllup
Med til bryllup var også brudeparret to børn, Maddie på to og lille Elo på 11 måneder.
Laila FriisSalling er freestyle skiløber og kvalificerede sig i 2018 til OL.
Samme år deltog hun i ”Vild med dans”, hvor hun og Morten Kjeldgaard fik syv danse sammen.