To vild med dans-stjerner er iblandt: Her er de nominerede til prisen som Årets Hotteste Mand
Uge efter uge har de danset og danset i ”Vild med dans”, og nu er to af nydanserne fra sæson 20 af TV 2-programmet blevet nomineret til en ganske særlig pris.
Både Kasper Fisker og Sebastian Bull er nemlig i spil til at blive kåret som Årets Hotteste Mand, når årets Reality Awards-priserne skal uddeles til januar.
Det er juryen, der har udvalgt de fem nominerede, som netop er blevet afsløret, og herunder kan man se, hvem der kan løbe med prisen.
Kasper Fisker fra ”Langt fra landsholdet” på Discovery+.
Asger fra ”Først til verdens ende” på TV 2.
Sebastian Bull fra ”Øen VIP” på Discovery+.
Teis fra ”Robinson Ekspeditionen” på Viaplay.
Jaffer fra ”Good Luck Guys” fra Prime Video.
Reality Awards afvikles lørdag den 13. januar i KB Hallen, og hvis man vil med til det spektakulære show, kan billetterne købes her.