3. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Vild med dans-veteran vender tilbage: Her er gæstedommeren i program 7

Dommere i "Vild med dans" 2023.
Dommere i "Vild med dans" 2023.
Foto: Hanne Juul
En ny gæstedommer indtager dommerpanelet i program 7 af ”Vild med dans” fredag den 3. november.

Fredag aften skal der bydes velkommen til endnu en gæstedommer i ”Vild med dans”, når program 7 løber over skærmen på TV 2.

Denne gang bliver det lidt af en ”Vild med dans”-veteran, som seerne får et gensyn med.

Det er nemlig den professionelle danser Viktoria Franova, der indtager dommerpanelet.

Viktoria Franova fik sin debut i ”Vild med dans” i sæson 3 tilbage i 2006, hvor hun dansede med sangeren Simon Mathew. Parret fik en flot andenplads.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-02/bb-19838.jpg
Viktoria Franova og Simon Mathew i "Vild med dans" i 2006.
Foto: Birger Storm

Viktoria Franova medvirkede i tre sæsoner, hvor hun – udover Simon Mathew – dansede med modellen Oliver Bjerrehuus og skuespilleren Nicolaj Kopernikus.

Hun var senest med i ”Vild med dans” i sæson 8, men nu vender hun altså tilbage i en helt ny rolle som gæstedommer.

Det er dog ikke så længe siden, at 47-årige Viktoria Franova var forbi dansestudiet på Østerbro.

Hun var nemlig blandt gæsterne til jubilæumsshowet i program 6 fredag den 27. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-02/_han5229.jpg
Viktoria Franova til "Vild med dans" i 2023.
Foto: Hanne Juul

Selv om det er mange år siden, at Viktoria Franova var med i ”Vild med dans”, så har hun ikke lagt dansen på hylden.

Hun underviser i dans og er dommer i dansekonkurrencer.

Privat er hun gift med Jacob Jønck, som hun har tre børn sammen med.

Læs mere om: