
Læs også
TV 2 redder weekenden: Badehotellet vender tilbage med dejligt gensyn
Der er godt nyt til alle "Badehotellet"-fans!
Oplevelsescenter Nyvang i Holbæk har fået rettighederne til at opføre en fysisk gengivelse af Badehotellet, som var centrum i det populære TV 2-program.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
De mange dekorationer fra optagelserne står opbevaret på et depot, men kommer altså til at blive monteret i bygningen, som man i fremtiden kan besøge.
”Det betyder, at vi bygger et autentisk badehotel med samme visuelle identitet og planløsning, som vi kender den fra serien. Derudover indrettes Badehotellet på Nyvang med de rigtige dekorationer, kulisser og rekvisitter,” skriver de i pressemeddelelsen.
Oplevelsescenter Nyvang forventer at indvie bygningen i 2026.