Virker den nye fyr i Bachelorette bekendt? Her har du set Morten før
Morten Damstoft er den senest ankomne i TV 2-programmet Bachelorette”, men selv om den 29-årige bejler ankommer en uge senere end de andre fyre, så har han muligvis en lille fordel.
For ikke nok med, at Mads både har mødt og møsset med Mette Sommer hjemme i Danmark, så har han også erfaring med at date for åben skærm.
I kærlighedsprogrammet dater den blandede buffet af danske mænd de to kvindelige hovedpersoner, og selv om den nyest ankomne fyr ikke har været på en decideret date med 34-årige Mette Sommer, så er det ikke første gang, han møder hende.
I aftenens afsnit fortæller Morten nemlig, hvorefter Mette bekræfter, at de to har været til en fødselsdagsfest hjemme i Danmark. Et møde der sågar udviklede sig til en lille møs.
Hvorvidt den uskyldige flirt udvikler sig til romantik under Mexicos bagende sol, må tiden vise, men indtil videre må Mads forsøge at trække på den datingerfaring, han har med sig i rygsækken.
I 2021 medvirkede han nemlig i et andet datingprogram på TV 2. Her blev han matchet med aarhusianske Nanna Elkjær i ”Alene sammen.” Et datingformat hvor to fremmede skal tilbringe intet mindre end ti dage sammen på en øde, svensk ø.
Selv om der på øen både var flirt og romantik i luften, så førte den intense alenetid ikke til et fast forhold mellem Morten og Nanna, og derfor prøver amagerdrengen nu endnu en gang at finde kærligheden for rullende kameraer.
Du kan se ”Bachelorette” hver tirsdag, onsdag og torsdag klokken 19:45 på TV 2 Echo og TV 2 Play.