21. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Virker det ikke lidt urealistisk? Derfor var Amanda så naiv

Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
I afsnit 8 af ”Badehotellet” ankom Amanda til Hamborg og var noget overrasket over, at byen lå i ruiner.

- Du gør dig ingen forestillinger om, hvordan det ser ud hernede, lød det fra en ængstelig Amanda, da hun ringede til sin mor fra Hamborg i afsnit 8 af ”Badehotellet”.

- Så snart, toget kom til Tyskland, så vi den ene ødelagte by efter den anden. Jeg prøvede at få Frida til ikke at se ud på det, men det var ikke bedre i toget, der var propfyldt. Deres blikke, da vi tog madpakken frem. Mor, de sulter hernede. Og her i Hamborg, en stor ruin, fortsatte Amandas beretningen i telefonen.

Hun havde sagt farvel til det idylliske badehotel og var rejst til et sønderbombet Tyskland med datteren Frida for at få en fremtid med sin elskede Uwe Kiessling.

Det virkede som om, at Amanda slet ikke havde nogen idé om, hvor slemt det stod til i Tyskland efter anden verdenskrig. Men virker det ikke lidt urealistisk og naivt?

Hun ved ikke noget

Amalie Dollerup undrer sig dog ikke over, at Amanda ikke vidste, hvor slemt det stod til i Tyskland og Hamborg i 1946.

- Det ved Amanda ikke noget om. Vi ved jo bedre, fordi vi kender historien, forklarer Amalie Dollerup til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Jeg ved bare, at hun tænker, ”det finder vi ud af”. Hun tænkte ikke over, hvordan deres liv ville blive i Tyskland.

De grusomme realiteter er dog nu gået op for Amanda, som venter på at blive genforenet med Uwe Kiessling.

- Det var jo en anden tid. Hun kunne jo heller ikke bare lige google, hvordan man kommer til Tyskland. Men jeg tror, at kærligheden til Uwe er det, der er driver hende i hele sæsonen, siger Amalie Dollerup med et smil og tilføjer:

- Det er en stor ting at give det hele op - hotellet og hendes forældre - men jeg tror, hun er fast besluttet på, at det er den mand, hun vil gøre alt for.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-16/Afsnit-6_DSC4309.jpg
Amanda og Uwe i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: