TV-kokken Louisa Lorang: Nu er hun mor til tre
Det var i sidste øjeblik, Louisa Lorang og Benjamin Miehe Ekerots barn nummer tre kom til verden.
-Jeg håber, det bliver snart, for ellers kan jeg ikke føde hjemme, lød det i forgårs fra Louisa Lorang, der glædede sig til for første gang at føde hjemme.
Og i dag kunne hun så med glæde fortælle til BILLED-BLADET:
LÆS MERE: Familierejse inspirerede TV-kok Louisa Lorang til hot kogebog
Parret har ikke fundet et navn
-Så fik vi endelig en fin lille pige. I nat hjemme på Christianshavn lidt over klokken to. Fin og 3,5 kg. Vi arbejder stadig på navn.
Luisa Lorang og Benjamin Miehe Ekerot har i forvejen to børn, datteren Esther på otte og sønnen Isak på fem, og nu er familien altså udvidet med en lille pige.
Næste projekt for Louisa Lorang bliver endnu en bog i rækken af kogebøger.
Louisa Lorang har udgivet flere kogebøger
Nemlig en bog med opskrifter på juice for begyndere – nemme, sunde juicer.
Louisa Lorang har skrevet flere kogebøger – senest bogen ”Mit cowgirl køkken” med opskrifter på mad, Louisa Lorang og familien stiftede bekendtskab med, da de sidste sommer rejste rundt i Texas.
Lige nu nyder familien det lille nye medlem af familien.
Ægteparret undgik diskussion
De kendte ikke i forvejen kønnet på babyen, men Louisa Lorang havde bebudet, at blev det en dreng, ville hun rigtig gerne have, han kom til at hedde Charles.
Det navn havde hendes mand på forhånd afvist, og nu blev det så en pige, så den diskussion behøver ægteparret ikke tage.