
TV-stjerner og ægtepar: Sofie Linde og Joakim Ingversen skal kæmpe om seernes gunst

”X Factor”-konkurrencen med Sofie Linde i spidsen lakker mod enden, men det betyder heldigvis ikke, at det er slut med at se den sprudlende TV-vært i fjernsynet.
Sofie Linde med i Stormester
Allerede fredagen efter finalen, som bliver sendt den 12. april, er Sofie Linde nemlig tilbage i fjernsynet.
Hun er blandt de fem deltagere i sæson to af ”Stormester”, som får premiere den 19. april på TV 2.
Hun skal sammen med Thomas Warberg, Stephania Potalivo, Melvin Kakooza og Jacob Taarnhøj dyste i spøjse og sjove konkurrencer.
Joakim Ingversens nye værtstjans
Samtidig kan TV-seerne ovre på DR1 opleve hendes mand, Joakim Ingversen.
Han bliver vært på den nye sæson af ”Hvem var det nu vi var”, som også har premiere den 19. april.

Der bliver med andre ord rig mulighed for at opleve ægteparret ”Linde-Ingversen”, hvad enten man foretrækker ”Stormester” eller ”Hvem var det nu vi var” som sin fredagsunderholdning.

Joakim Ingversen og Sofie Linde blev for godt et år siden forældre til lille Trine. Derudover har de også hunden Kim.