TV-værten Jeppe Nybroes bløde punkt
Tidligere i år sagde Jeppe Nybroe sit job op som nyhedsvært på TV 2 Øst i Vordingborg, og indirekte var det forældrene samt venner og kolleger, der skubbede på. Da det arabiske forår stod i fuldt flor, stak de til ham: Det må da rykke lidt i dig, hva'?
Jo, det rykkede i den gamle udenrigskorrespondent.
- Jeg havde kørt frem og tilbage mellem København og Vordingborg i halvandet år og lært en masse af at lave lokaljournalistik. Men det er jo ingen nyhed, at jeg altid har interesseret mig for den store verden, og de seneste måneder har jeg faktisk været i Mellemøsten og skrevet artikler for blandt andre Berlingske, fortæller han.
- Jeg har haft det privilegium at rapportere meget fra Mellemøsten gennem 10 år, og jeg har et blødt punkt for den del af verden. Så da det arabiske forår tog fart, havde jeg svært ved at passe mine sengetider. Jeg så CNN og Al Jazeera om natten og tog til Vordingborg om dagen. Til sidst tog jeg derned, og det var en kæmpeoplevelse. Jeg har gode venner dernede, og det var bevægende at møde dem igen midt i deres frihedsrus. Det må svare til, hvad folk oplevede i Berlin efter Murens fald.
Behøver ikke at være på
- Jeg har fundet ud af, at jeg ikke behøver at være TV-vært. Jeg behøver ikke at være udenrigskorrespondent. Jeg behøver ikke at lave nyheder. Det er ikke min eneste vej til lykke. Verden er fuld af muligheder, siger han. Senest har han således skrevet sit livs allerførste artikel om mad til magasinet Gastro. En historie om den spanske by Bilbaos gastronomiske lyksaligheder.
- Jeg har genopdaget, hvor fedt det er at skrive. At lave TV er en meget social ting. Altid et holdarbejde, der kan være sjovt og bekræftende. At skrive er jo næsten fuldstændig modsat. Her er du mere solo. Det er nærmest meditativt. Men det er endnu ikke afgjort, hvad jeg fremover skal lave som journalist. Jeg snakker med nogle mennesker. Både i en verden, jeg ikke har beskæftiget mig med journalistisk før - også om job som TV-vært - men også andre projekter, herunder opgaver bag kameraet. Hvilket jeg har det fint med. Tro mig, jeg er fløjtende ligeglad med at sidde i "ruden". Det er ikke et behov.