For anden gang i træk udråbes Jakob Kjeldbjerg som vinder, men noget er helt særligt i år
Reality Awards blev skudt i gang onsdag aften.
Her uddeles et hav af priser som tilgodeser alt det gode reality-tv, der kører på skærmene.
Én af de helt store priser er Årets bedste vært, hvor rigtig mange dygtige tv-værter er nomineret.
Fra scenen i Cirkusbygningen blev Jakob Kjeldbjerg udråbt som Årets bedste vært.
Det er anden gang i træk, han vinder den særlige pris, men for første gang i mange år, er han faktisk dukket op.
- Tusind tak, det er en kæmpe fornøjelse. Jeg er mødt op for første gang. Det er min dåb, fortæller han fra scenen.
- Jeg er mødt af respekt for Kit Nielsen og det her show, fortæller han videre.
Jakob Kjeldbjerg stod i 2022 i spidsen for 23. sæson af ”Robinson Ekspedition”.
Men han har faktisk også allerede løftet sløret for, at han vender tilbage som vært for programmet for 18. gang.
Optagelserne til den nye sæson begynder senere i år.