Claus Borre fortæller sin kræftsygdom
TV3 sportens Claus Borre gør status – et år efter han fik konstateret sin livstruende kræftsygdom.
Det var i påsken – sidste år - at lægerne konstaterede, at TV-manden havde fået en afart af lymfekræft, Lymphon, og skulle akut opereres.
I dag siger Borre til BILLED BLADET:
Jeg bliver aldrig erklæret rask. Den her sygdom skal jeg leve med resten af mit liv. Men jeg tager en dag af gangen og nyder alt det gode.
Ifølge BT har Claus Borre konsulteret en kræftprofessor, der sagde til ham:
- Jeg er 99 procent sikker på, at jeg kan livsforlænge dig, og du kan såmænd blive lige så gammel som Metusalem. Det er status i dag. Jeg er ikke syg, men jeg bliver aldrig rask. Det kan bryde ud, når som helst igen. Derfor holder de også øje med mig.
- Hvis nogen spører mig, hvad der er det værste ved at have en kræftsygdom, så er det ventetiden på at få besked på scanninger og prøver. Det føles som psykisk terror, fordi man går så mange dage og venter, siger Borre til BT.
Veteranen har under hele sin sygdom passet sit kommentatorjob på Viasat, og han var også frisk nok til at gå i Cirkus med sin familie i sidste uge.
Man kan læse mere om Borres tilstand i denne uges udgave af BILLED BLADET.