25. sep. 2023
Af Christinna Braun

Jakob Kjeldberg med klar besked til deltager: Ud af min ekspedition!

Ekspeditionsleder i "Robinson Ekspeditionen", Jakob Kjeldberg. 
Ekspeditionsleder i "Robinson Ekspeditionen", Jakob Kjeldberg.
Foto: Viaplay Group
25. sæson af ”Robinson Ekspeditionen” er i fuld gang, og der er drama og kamp for alle pengene.

Det populære program ”Robinson Ekspeditionen”, hvor en række danskere skal overleve på en øde ø i Malaysia med minimal mad, masser af konkurrencer og dyste, har i år 25-års jubilæum.

Igen i år er det den garvede ekspeditionsleder Jakob Kjeldberg, der styrer slagets gang, og han får også i år hævet stemmen over for flere deltagere.

I mandagens afsnit af ”Robinson Ekspeditionen” er det Hold Nords Johannes, der får en verbal lussing, da han vælger selv at give op på ekspeditionens 12. dag.

Johannes havde kort tid forinden været en tur på lægeklinikken på grund af meget lavt blodtryk. Til SE og HØR fortæller Johannes, at han kollapsede kort tid før ørådet og måtte have drop, inden han blev båret op til ambulancen, der kørte ham til klinikken, hvor han over natten fik saltvand.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-25/re-pgm2404-screengrabs_0028.png
Johannes i Robinson Ekspeditionen 2023.
Foto: Viaplay Group

Heldigvis kommer han sig over kollapset, og han er klar til dagens konkurrence.

Men den 34-årige Johannes havde besluttet sig for, at dagens konkurrence skulle være den sidste for ham.

Han beslutter sig for at trække sig fra ”Robinson Ekspeditionen”, og han får derfor besøg af Jakob Kjeldberg, der bestemt ikke er glad for beslutningen.

- Johannes, du kollapsede. Du rejste dig fra sygeseng. Det roste jeg dig for. Du er 100 procent på niveau med de andre fysisk. Dine tal fejler intet. Og nu giver du op, lyder det fra Jakob Kjeldberg i mandagens program.

Johannes forklarer derimod, at han ikke giver op, og at han har opnået alt det, han turde drømme om i ”Robinson Ekspeditionen”.

- Der er én ting, der driver mig i eftermiddag (under dagens dyst, red.), og det er tanken om at afslutte det her så godt, som jeg overhovedet kan, lyder det fra Johannes til Jakob på stranden i Malaysia.

- Hvis man giver op på 25-året for ”Robinson Ekspeditionen”, så kan man ikke dyste umiddelbart inden man giver op. Det giver ingen mening, siger Jakob Kjeldberg med bestemt stemme til Johannes.

- Jeg er lidt træt af, at du meldte dig. Men jeg er endnu mere træt af, at jeg tog dig med. Ud af min ekspedition. Kan du ha’ det!

”Robinson Ekspeditionen” sendes hver mandag kl. 20.00 på TV3 og på Viaplay.

Læs mere om: