Linse Kessler: Jeg er vild med det
I mange sæsoner har seerne fulgt Linse Kessler og resten af ”Familien fra Bryggen” på tv, og torsdag aften er hun tilbage på skærmen.
Denne gang er det dog i det nye program ”Linses Danmark”, hvor hun har været rundt og møde danskere sammen med veninden Didde.
Linse er et sludrechatol
- Det er lidt en modsætning til ”Familien fra Bryggen”. Det er stadig mig og Didde, men det er en modsætning, fordi vi tager ud og møder og mærker folk. Jeg er helt vild med at snakke med folk. Det gør jeg altid, jeg er et sludrechatol, fortæller Linse Kessler.
Programmet blev optaget sidste efterår, men på grund af coronakrisen bliver de to afsnit først vist nu.
- TV 3 synes, vi er sjove sammen. Det er også fordi, vi er så ægte. Vi har været veninder i 1700 år, og det fungerer på skærmen, fordi det brænder igennem, forklarer Linse Kessler, der har nydt at lave fjernsyn, hvor det ikke altid handler om hende.
Linses mission
- Det er altid os, det hele drejer sig om, men det er det ikke i det her program. Vi har en mission om at møde folk og nogle barrierer.
I det første af de to programmer er Linse og Didde taget med autocampeneren til Aabenraa for at blive klogere på sønderjyderne.
”Linses Danmark” kan ses på TV 3 torsdag aften klokken 20.00.
Se flere billeder af "Familien fra bryggen" i galleriet herunder.