Linse Kesslers datter gift: Familien fra Bryggen inviterer til bryllup
Fans af ”Familien fra Bryggen” har i spænding ventet på at finde ud af, hvornår Stephanie, også kendt som Geggo, skulle giftes med sin Cengiz.
Den store dag kom endelig lørdag den 27. april, hvor parret holdt et storslået bryllup på Kokkedal Slot i Nordsjælland.
Seerne med til bryllupsfesten
Bruden ankom i en flot limousine, mens gommen blev fløjet ind med helikopter til den storslåede bryllupsfest, der bød på adskillige overraskelser, et fantastisk fyrværkerishow og naturligvis masser kærlighed.
Allerede torsdag aften, blot fem dage efter brylluppet, inviterer "Familien fra Bryggen" til bryllupsfest på første række.
Et TV-hold fra TV3 var nemlig med for at filme det romatiske bryllup, og resultatet kan man se klokken 20.00 i sæsonafslutningen af "Familien fra Bryggen".
Mere om festen i BILLED-BLADET
Se de smukke bryllupsbilleder af det lykkelige nygifte par og læs mere om alle festens overraskelser i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden netop nu.