12. apr. 2018
Af af Ole V. Hansen og Niels Burgos
Linse Kesslers spanske eventyr: Jeg ville ikke rejse fra Mopper
Linse Kessler
Foto: Géronimo Alba
Det var hensynet til Mopper, der fik Linse til at vente med at gøre sin drøm til virkelighed: at åbne et bed & breakfast i Spanien.
I første afsnit af den nye sæson om "Familien på Bryggen" på TV 3 torsdag den 12. april kunne vi bl.a. følge Linse, da hun fortalte Stephanie og Cengiz om sin idé: at åbne et bed & breakfast i Spanien. Siden programmet blev optaget, er drømmen blevet en realitet - og i denne uges udgave af BILLED-BLADET fortæller Linse i en stor reportage fra den spanske solkyst, hvorfor hun nølede så længe med at realisere den drøm, hun havde gået med, siden hun var i 20'erne.
Jeg ville ikke rejse fra Mopper
– Allerede dengang tænkte jeg ”hold kæft, hvor kunne jeg godt tænke mig at bo i et varmt land. Om jeg så skal arbejde for føden. - Jeg har dog aldrig villet rejse fra Mopper. Mor kunne ikke fordrage at flyve – ja, var nærmest bange for det. Så hun kunne ikke engang komme på besøg. Men da jeg mistede hende i 2016, dukkede tanken op på ny. Også fordi TV3 var med på, at vi sagtens kunne fortsætte ”Familien på Bryggen” alligevel. Den kan og vil jeg ikke opgive. Jamen, det er jo min familie, mine rødder, siger Linse til BILLED-BLADET - og tilføjer, at hun snart håber at se familien nede hos hende i Spanien. Datteren Geggo, svigersønnen Cengiz og barnebarnet Alba. Læs hele interviewet i BILLED-BLADET, som er på gaden i denne uge.