Louise Fredbo-Nielsen fra Luksusfælden: Min kæreste ville være en bedre ekspert
Den 38-årige ekspert i ”Luksusfælden” Louise Fredbo-Nielsen blev en del af programmet, da hun var på barsel med sit mellemste barn.
For tiden kan hun ses råde bod på danskeres økonomiske rod i TV 3-programmet.
Men egentlig mener hun ikke, at hun er den helt rette til jobbet.
Joke med kæresten
Den 38-årige ekspert blev hyret til TV 3-programmet, da en caster havde læst hendes bog om investering.
Efter nogle castings stod det klart, at hun var den nye ekspert i ”Luksusfælden”.
Men indenfor hjemmets fire vægge taler hun og hendes forlovede Christopher om, at det egentlig ikke er et job for hende.
- Min kæreste og jeg griner lidt af, at det egentlig burde være ham, der var ekspert på Luksusfælden, fordi han er mere økonomisk fornuftig, end jeg er fortæller hun til BILLED-BLADET.
Helt andet job
Der er også meget i Louise Fredbo-Nielsens karriere, der ikke ligefrem peger mod jobbet som ekspert.
Hun er uddannet i International business and politics ved CBS. Selv siger hun, at dem hun læste med, har jobs i ministerier og EU for eksempel.
Selv er hun udover jobbet som ekspert, også endt med titlen som fremtidsforsker. Siden hun blev udannet, har det nemlig været hendes primære arbejde.
- Jeg tror, jeg er endt her, fordi jeg altid har været meganørdet omkring historie. Når jeg sad hjemme på mit teenageværelse oppe i Nordjylland, bladrede jeg i historiske magasiner som National Geographic. Der er faktisk ikke langt fra at kigge på historien til at se på fremtiden. Det er de samme mekanismer, man ser på. Det er meget det der med at forstå, hvor kommer vi fra, og hvor bevæger vi os hen, fortæller hun.