Nu vender Geggo tilbage på tv
Mange ”Familien fra Bryggen”-fans fik sig en stor overraskelse, da NENT Group for cirka fire måneder siden oplyste, at det elskede program holder pause på ubestemt tid.
Linse, Geggo og Cengiz havde brug for en pause fra formatet efter at have været fulgt tæt som familie gennem ti år og 19 sæsoner.
Geggo er vært
Siden har de haft gang i nye projekter, og nu vender de atter tilbage på tv-skærmen.
Til at begynde med er det Geggo, som er tilbage på TV3, for hun medvirker i den nye sæson af ”Til middag hos”.
Faktisk er hun vært i sæsonpremieren, og her fortæller hun åbenhjertigt om et liv som hele Danmarks ”Bryggen”-datter og kommer ind på, hvordan det har været at have et kamerahold med helt tæt på i så mange år. Geggo fortæller også om sit liv før, hun blev kendt fra tv, om sin afdøde far og om sin mors tid i fængsel og sin tid i plejefamilie.
Geggo får besøg af forsidefruen Karina von d’Ahe, tidligere fodboldspiller Kasper Fisker og musiker Ole Kibsgaard.
Der er sæsonpremiere mandag 27. september på TV3.
Se også hvilke andre kendte danskere, der er med i den nye sæson af "Til middag hos", i galleriet herunder.