Smerterne blev for store: Endnu en Robinson-deltager trækker sig fra ekspeditionen
I sidste uges afsnit af TV3-programmet ”Robinson Ekspeditionen” måtte Anas, som den tredje deltager, opsøge lægehjælp.
Lægen kom med den nedslående melding, at Anas havde en betændelsestilstand bag næsen, hvilket forklarede de ulidelige smerter, han havde haft de sidste mange dage.
Desværre var udsigterne til bedring lange, og i aftenens afsnit måtte han derfor tage konsekvensen.
– Jeg har en mindre god nyhed. Jeg har valgt at tage lægens råd til mig, og lytte til mit eget, så jeg trækker stikket, fortæller Anas i programmet til sine holdkammerater, hvorefter han uddyber sit valg.
– Folk der har haft ørebetændelse ved, hvor pinefuldt og smertefuldt det er. Det er nok den sværeste beslutning, jeg nogensinde har stået overfor i mit liv, men at gå i 42 dage med de her smerter og ingen forbedring. Med de vilkår og omstændigheder, vi lever under, så vil min krop slet ikke reagere på noget af den medicin, jeg får, forklarer han i programmet om beslutningen.
Selv om Anas' hold Nord-kammerater selvsagt er ærgerlige over hans beslutning, så er de samtidig fuld af forståelse og opbakning.
Du kan se ”Robinson Ekspeditionen” hver mandag klokken 20:00 på TV 3 og på Viaplay.