Trine Appels søde kærlighedshistorie: Sådan mødte jeg min mand
I ”Til middag hos” er Trine Appel onsdagens hovedperson.
Hun skal lave en menu til ”Forsidefrue”-Gunnvør Dalsgaard, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen og komiker Daniel Hoff.
Her fortæller hun den søde historie om, hvordan hun blev forelsket i sin mand Søren.
I fægtning
Trine Appel er sammen med Søren Poppel, der også er skuespiller.
Udover at være skuespiller er han også stuntmand, ligesom at han fægter og underviser det.
- Da jeg skulle skrive min første roman, skulle jeg lige brushe op på det der fægtning, og så ringede jeg til Søren og spurgte, om han ikke kunne give nogle timer, og så blev vi bare vanvittigt forelsket i hinanden, fortæller Trine Appel.
Som far
I programmet fortæller Trine Appel også, at hun havde en far, der samlede på artefekter blandt andet sværd.
Hendes gæster påpeger, at der kunne være noget om, at hun har forelsket sig i Søren, fordi han minder hende lidt om hendes far.
- Det kan jeg jo ikke benægte, fortæller Trine Appel med et grin.
”Til middag hos” kan ses på TV 3 fra mandag til torsdag.
Se alle deltagerne i årets "Til middag hos".