Vidste du det om Jo færre jo bedre-stjernen? Marie Tangaa har særlig rolle i Luksusfælden
Marie Tangaa Jensen fik sit tv-gennembrud i 2019 som vært på ”Jo færre jo bedre” sammen med Steen Langeberg.
Men det er langt fra det eneste tv-program, hun har beskæftiget sig med. Hun har nemlig også en særlig rolle i ”Luksusfælden”.
I Luksusfælden
Selv om det ikke lige er til at få øje på, så er Marie Tangaa Jensen, som er uddannet journalist, en del af TV 3-hittet ”Luksusfælden”, som lige nu kører på sin 30. sæson.
Hun er redaktionschef på Metronome, der er produktionsselskabet bag blandt andet ”Nybyggerne” og ”Stormester” udover selvfølgelig ”Luksusfælden”.
Hvis man er skarp, finder man også hendes navn samt profession i rulleteksterne efter et endt afsnit af ”Luksusfælden”.
På skærmen
Metronome Productions er også selskabet bag quizzen ”Jo færre jo bedre”, som de fleste forbinder Marie Tangaa Jensen.
I 2017 blev hun mor til tvillingerne Svend og Carl, og kort tid efter hendes barsel stoppede, blev hun tilbudt et job på et produktionsselskab.
Meningen var, at hun skulle skrive spørgsmål til tv-programmet. Men da der manglede en ekstra vært, nævnte flere af hendes kolleger hendes navn.
Hun gik til casting og endte med at få jobbet.